Dette indlæg er lavet i samarbejde med den / de samarbejdspartnere der linkes til.
I mange hjem er det pæne garderobeskab gemt væk i hjørnet af soveværelset. Der bliver desværre udelukkende tænkt på møblet ud fra dets praktiske formål; tøjopbevaring. Selvom det selvfølgelig er oplagt at have en stor del af sit tøj inde på soveværelset, bliver diverse, fine garderobeskabe ikke særlig betydningsfulde for boligindretningen, hvilket møblet ellers fortjener.
De nye design og forskellige muligheder for spejle, skydelåger og størrelser af garderobeskabe gør det til et møbel, der sagtens kan pryde flere rum end blot soveværelset. Derfor kommer der her lidt inspiration til, hvordan din boligindretning netop kan få gavn af dette møbel i andre rum.
Udsmyk gangen med et praktisk garderobeskab
En gang eller entré er et oplagt sted at placere skabet. Det er oftest i disse rum, at både dig selv og dine gæster smider sko, jakker og andet overtøj. Ved at skifte den gamle og klassiske knagerække ud med et garderobeskab kan du på ingen tid tilføje rummet en helt ny stemning.
Det er nemlig vigtigt med en god stemning i gangen eller entréen, da disse er de første rum, som dine gæster stifter bekendtskab med. Med andre ord er det her, gæsterne danner deres førstehåndsindtryk af både dig og dit hjem.
Ud over dets rummelige og praktiske egenskaber kan et garderobeskab også afspejle din personlige stil. Her kan der både tænkes på selve designet af skabet og funktionerne af lågen. Især sidstnævnte har et stort potentiale for at give rummet både et praktisk og stilet præg, som du utvivlsomt vil sætte pris på i gangen eller entréen.
Du kan passende vælge et garderobeskab med en skydelåge med et spejl i. Derved tager du højde for den trange plads, mens spejlet giver gæsterne mulighed for at sætte håret en sidste gang, inden de træder helt ind i dit hjems hyggelige rammer.
Skab harmoni i stuen med et designfuldt garderobeskab
Der er mange fordele ved at placere garderobeskabet i stuen fremfor i soveværelset. Først og fremmest er stuen ofte det største rum i hjemmet, hvor der netop er plads til at gøre noget ekstra ud af indretningen.
I stuen er der højst sandsynligt allerede en sofa. Dette møbel spiller en kæmpe rolle for det udtryk og den stemning, som din stue afspejler. Sammenspillet mellem et pænt garderobeskab og en stilfuld sofa i flotte farver kan skabe en harmoni, som du ikke kan kopiere til andre rum.
Denne harmoni kan både bygge på design, farver eller materialevalg. Ved at medtænke størrelsesforholdene mellem de to møbler kan du danne en nydelig balancegang mellem sofaen, der giver stuen dybde, og garderobeskabet, der tilføjer højde til rummet.
Flyt garderobeskabet rundt og prøv dig frem
En ommøblering i ny og næ kan umuligt gøre større skade end gavn. Du kan jo altid rykke møblerne tilbage. Eksperimenter derfor gerne med placering af dit garderobeskab. Prøv at tage det væk fra soveværelset og placer det i entréen eller stuen. Hvis det viser sig, at det fungerer langt bedre med et garderobeskab i disse rum, kan du overveje at tilpasse de andre møbler i rummet såsom skohylden, stuebordet eller sofaen. I disse rum kan du derved skabe en helt ny stemning ved hjælp af garderobeskabet og andre møbler.